Mariager Fjord

En fantastisk fjordørred fra Mariager Fjord.

Mariager Fjord er kun 45 minutters kørsel fra Skive Fjord. Om sommeren når Skive Fjord på det nærmeste er iltfattig, hvilket den er, kan man i stedet køre til Mariager Fjord, hvor havørrederne kan fanges året rundt. Også ålefiskeriet i fjorden er tæt på sublimt.

Fjorden ved de 3 større byer, Mariager, Hobro og Hadsund, er ikke kun kendt for sine havørreder, men også sine enorme og robuste fjordørreder. De smukke ørreder kan fanges året rundt overalt i fjorden. En fjordørred bliver generelt set, det meste af sit liv i fjorden. Man har dog ikke kunne klarlægge, om nogle stikker til havs efter nogle år. Gør de det, bliver de da til havørreder. Bliver de i åen efter endt gydning, bliver de til bækørreder, som på sin vis er grundstammen, når det kommer til både havørred, fjordørred og søørred.

Læs meget mere om fjordørreden her: Fjordørreder…

Mariager Fjord – information

Mariager Fjord er ca. 35 kilometer lang og byder på et utal af givende fiskepladser. De fleste fiskepladser langs fjordbredden kan man parkere ved. Det kræver kun Statens Fisketegn at fiske i fjorden, hvilket er gældende for alle landets fjorde.
Læs meget mere om tegnet her: Statens Fisketegn…

En del fredningsbælter er at finde i fjorden, som alle er obligatoriske at sætte sig ind i, ganske som det er det ved Skive Fjord. Se dem her: Fredningsbælter…

Campingstrækningen, Hadsund Syd og Vive Havn er gode sommerpladser. Det der går igen ved sommerpladserne i Mariager Fjord er, at de alle er tæt på det dybere vand eller sejlrenden. Også nogle af de indre fiskepladser, såsom Ørnedalsbugten og Bramslev Bakker, er til tider fangstgivende om sommeren…


Læs om dem her: Lystfiskerimariagerfjord.dk


Rigtig god fornøjelse ved Mariager Fjord.

/Jari – Lystfiskeri Danmark og Skivefjord.dk


Se en fjordørred blive fanget her: Fiskevideoer fra Mariager Fjord…


error: Content is protected !!