Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord

Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord

Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord – information

Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord foregår mest om foråret. Men over sommeren kan en del hornfisk stadig være at finde i fjorden. Den bedste periode skal findes fra starten af maj og frem til slutningen af juni.

Hornfiskene er tæt på altædende og i reglen ret nemme at fange. Her er tale om en fisk, som er tilgængelig/til at fange for selv den mindste i familien.

Fiskepladser

Hornfiskene er at finde overalt i fjorden når de er ankommet. Den ydre del af fjorden på vestsiden og fiskepladserne på Lundø er dog at foretrække. Kør f.eks. ud på Lundø´s yderste parkeringsplads og påbegynd dit fiskeri derfra. Dette uanset hvilken side du vælger at starte på. Parker her: Yderste plads…

Lundø er i perioder også et godt sted at fange havørreder, men disse pladser er klart at foretække: Havørredfiskeri i Skive Fjord…

Har man svært ved at finde hornfiskene i Skive Fjord, kan man evt. køre til Kås hoved og Vadum Strand i Limfjorden. Ca, 24 minutters kørsel fra Skive. Harre Vig er også et godt sted til fangst af hornfisk, såvel som havørreder: Evt. denne fiskeplads…

Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord – agn/fiskegrej

Netop fordi hornfiskene er tæt på altædende, kan man som lystfisker også bruge mange forskellige agn. Blink, kystwoblere, rejefluer, streamere, sildestykker, rejer, tobis m.m.

At fiske med en prop og et stykke sild er utrolig børnevenligt og kan klart anbefales. Det er effektivt, hyggeligt og alle kan være med.

Læs om flere agn og fangstmetoder her: Fangstmetoder til hornfisk…

Man kroger lettest hornfiskene med små trekroge eller silkesnor. Silkesnoren kan købes i størstedelen af landets butikker med fiskegrej.

Knæk og bræk

Jari – Lystfiskeri Danmark