Lystfiskeri efter hornfisk i Skive Fjord
Hornfiskene kommer til fjorden i forårssæsonen. Læs om dine muligheder for fangst…
Lystfiskeri i Skive Fjord kan efterhånden begrænses til 7 måneder om året. Fra det sene efterår, vinteren igennem og frem til det sene forår. Dvs. fra november og frem til og med maj.
Fiskeriet under de resterende måneder af året er ofte intetgivende. Vinterfiskeriet kan endda svinge en del. Er der frostgrader i lange perioder vinteren over, er der intet at komme efter. Vandet bliver ganske simpelt for koldt. Skive Fjord er en særdeles lavvandet fjord. Et enkelt sted i et lille område er der 8 meter dybt, men bortset fra det, er maksdybden på 5 meter.
Sommeren igennem er fjorden ofte ramt af iltsvind.
Der er få gode fiskepladser man kan besøge, når der skal dyrkes lystfiskeri i Skive Fjord, men de der er kan være ret givende. Dem kan du læse om her under. De fleste dyrker lystfiskeri efter havørreder i fjorden, men i perioder er der også både hornfisk, skrubber og ål.
De gode fiskepladser er nemme at komme til og man skal forberede sig på at fiske i lavt vand for at fange havørrederne på hver plads.
Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med Skive Fjord samt knæk og bræk.
Jari – fiskeguide og fuldtidsprofessionel lystfisker
Hornfiskene kommer til fjorden i forårssæsonen. Læs om dine muligheder for fangst…
Få information om havørredfiskeriet i Skive Fjord. Læs bl.a. om agn, årstider og fiskepladser…